Om fastlåst vægt

Mange kvinder spiser ikke bare forkert og for restriktivt, men indtager også alt få få kcal. Hvis kvindekroppen skal kunne fungere og opretholde alle vitale funktioner i en optimal balance, har den brug for omkring 2000 kcal i døgnet, naturligvis afhængig af aktivitetsniveau.

Det er rigtig nok, at kroppen skal være i kalorieunderskud for at forbruge sine egne fedtreserver og opnå et vægttab. Men vægttab er for menneskekroppen en langt mere kompleks proces, end blot kalorieregnskab. Man kan ikke basere et bæredygtigt vægttab på stram kalorierestriktion og øget aktivitet. Det er en uholdbar løsning, de ved alle der har forsøgt at opnå et stabilt vægttab vha sultekure. Selvom alle, i en periode, vil tabe vægt sig ved den strategi, så tager de fleste alle de tabte kilo, eller endnu flere, på igen efter en periode. Og skal nu leve med følgerne, nemlig en krop der er stresset, udmattet og i ubalance og derfor holder igen på energien og omdanner kcal til fedtdepoter.

Kroppen har nemlig et effektiv, blandt andet hormonelt, forsvar mod vægttab. Den tilpasser sig ikke så let en ny og lavere vægt, men søger derimod, ved hjælp af en mængde komplekse processer, mod at nå det vægtniveau den havde før vægttabet. Det lader til, at vores krop er programmeret til at holde fast på fedt, sandsynligvis fordi det i tusinder af år, hvor livet på jorden var præget af kulde og knaphed på føde, udgjorde en grundlæggende overlevelsesmekanisme. Gennem evolutionen har mennesketkroppen forfinet sin evne til at sikre overlevelse. Vi er designet til at holde fast på vigtige ressourcer, opbygge fedtlagre og at kunne spare på energien.

Det har aldrig været meningen at kroppen frivilligt skulle give slip på reserverne under sulteperioder. Så de kræfter der sættes i gang, når vi lever på lavkaloriediæter, er meget stærkere end din vilje og de bliver forstærket fra gang til gang. Kroppen skruer massivt ned for energi, lyst til bevægelse, for temperatur, hormonproduktion, forplantningsevne, immunforsvar og en lang række andre funktioner. Samtidig skrues der massivt op for sultfølelsen. Forbrændingen bliver mere og mere ufleksibel og fastlåst.

Du kan heldigvis låse op for fleksibiliteten i din forbrændingen og vejen til en holdbar løsning er velafbalanceret kost, bevægelse/ restitution og evt nyt mentalt fokus, der grundlæggende respekterer de fysiologiske præmisser og derved skaber samarbejde med kroppen, så den ikke modarbejdervægttabet.

Kosten skal være lødigt sammensat på en måde der, uden at være for restriktiv, giver en følelse af tilpas mæthed og sikrer din krop  alle  næringsstoffer, vitaminer og mineraler, uden at være for energitætte.

Hver af dine 3 hovedmåltider skal give dig tilstrækkelig mæthed indtil det næste, så der ikke er behov for at snacke ind i mellem. Du skal ikke tælle kcal eller veje din mad, men planlægge måltiderne ud fra meget  enkle principper og rammer. Det kan være godt at pejle mod at spise hvert måltid til “fravær af sult", fremfor 100% mæthed. 

At "faste" mellem måltiderne giver bedre insulinfølsomhed og mere fleksibel forbrænding. Hvis målet er vægttab og en mere spændstig, smidig krop er man altså nødt til tålmodigt at genopbygge kroppens harmoniske balance og derved genskabe mere fleksibilitet i en fastlåst forbrænding.