Overgangsalder og aldersforandringer

Kan du mærke det?

Man bliver jo helt tør i halsen alene af de ord. Det er ikke dem der trækker de farvestrålende og lækre overskrifter i ugeblade osv.

Og du har sikkert ikke interesseret dig for det, før du selv begyndte at mærke forandring. Samfundet og vores kultur har en del af ansvaret for det.

Vi mangler viden, seje rollemodeller og fokus på alder, som andet og mere end kedelige grå pensionsinformationer.

For hvis vi er heldige at leve længe, og det er de fleste af os heldigvis, så skal vi allesammen igennem overgangsalderen.

Herefter har vi stadig ca. en tredjedel af livet foran os.

Er det ikke mærkelig at der er SÅ lidt fokus på så mange år af vores liv?


Det er år der kan være fyldt med ressourcer, mere tid og overskud, større selvbevidsthed og styrke, mere af alt det gode, til os selv.

Lidt om selve overgangsalderen

Rent hormonelt starter overgangsalderen når vi er mellem 45 og 55 år, men allerede i årene længe inden sker der ændringer, som dog kan være så små man ikke bemærker noget særligt.

Det der blandt andet sker er, at østrogen og progesteron-niveauet falder med årene og på grund af æggestokkenes aldring.

Det er en virkelig god investering at få nogle nye gode vaner allerede her.

I overgangsalderen bliver kroppen udsat for stærke kræfter og så fornemmer fleste af os både de hormonelle og fysiske ændringer.


Men kan man så ikke bare gå i gang med traditionel behandling i form af hormontilskud?

Måske... For en del af os er hormonbehandling faktisk rigtig godt i disse år, men lad dig ikke friste til bare selv at eksperimentere med det, selvom du let kan skaffe sig bioidentiske hormoner på nettet.

Hormoner er hormoner, også de bioidentiske og risikoen ved bare at tage dem ukritisk, er at man ikke kender deres vej og skæbne inde i din krop.

Hormonvalg, dosering og behandling bør efter min mening altid foregå i samarbejde med en dygtig læge eller gynækolog. Og det bør ikke stå alene.

Østrogen og progesteron er heller ikke de eneste hormoner der er påvirket, de udgør bare en lillebitte brik i det store hormonpuslespil.


Hormoner er kroppens budbringere, de styrer talrige processer ved at sende signaler rundt til og imellem kroppens organer.

Hormonerne er som instrumenter der tilsammen danner et helt symfoniorkester som skal være nøje afstemt efter hinanden for at spille perfekt.

Det hele styres af en virkelig dygtig dirigent, et center i hjernen der hedder Hypothalamus.

Når alt er i balance oplever vi bare harmoni.

Ubalancer, som er helt naturlige i overgangsalderen, påvirker mange hormoner og kan vise sig på mange forskellige måder: Vores hud bliver mere tør, rynket og tyndere. Vores bindevæv mister sin styrke og elasticitet.

Men udover det kan vi opleve humørsvingninger der er forbundet med stress og angst, mærke faldende sexlyst og opleve tørhed i slimhinder, hvilket gør os mere modtagelige overfor infektioner.

Vi kan have hede og /eller svedeture, en pludselig voldsom varmefølelse især i overkroppen. Sådan en “hedebølge” kan vare alt mellem 30 sekunder og fem minutter.

Vi kan have risiko for knogleskørhed, fordi knogletætheden mindskes.

Vores "krops-komposition” ændres.

Østrogener har ansvar for at styre lagring og fordeling af fedt i underhuden, over hele kroppen. Men når østrogenniveauet falder, lagres fedtet omkring maven i stedet for.

Evnen til at forbruge fedt til energi nedsættes.

Det betyder, at fedt nemmere samler sig i blodet, lagres fedtvæv og det perifere væv.

Et fedtlager omkring maven går ikke bare ud over vores udseende, udover at taljen forsvinder, sker der en ændring i fedtstofmængden i blodet.

Det ”dårlige” kolesterol stiger, og det øger vores risiko for hjerte-karsygdomme.

Alt det her, udelukkende af hormonelle årsager, helt uden vi har ændret madvaner.

Men ikke nok med det.

Der sker også ændringer i vores kulhydratstofskifte, det bliver simpelthen sværere at udnytte kulhydraterne i vores mad, især de stivelsesrige.

Man mener at det skyldes "modstand" mod optagelsen af glukose, fra forskellige celler og væv, et fald i vores insulinreceptorer og en mindre effektiv insulinproduktion. Man kan udvikle insulinresistens og inflammation i kroppen.

Der er risiko for forskellige sygdomme som  for eksempel metabolisk syndrom og type II-diabetes.

Og som om det ikke var rigeligt...


Væksthormon-niveauet falder, det betyder svind af muskelmasse og knoglemasse især hvis man samtidig er fysisk inaktiv, eller aktiv på en ikke særlig hensigtsmæssig måde.

Vores muskelmasse er vores største og mest metabolisk aktive væv. Det er altså her vi forbrænder meget af energien i vores mad.

Når muskelmassen falder, falder vores stofskifte, hvilket betyder at energibehovet falder.

Nogle forskere mener der sker en reduktion på fem procent pr. årti.

Alt det her kan medføre stigning i vægten...

Der er altså helt naturlige biologiske og fysiologiske årsager til at vi lettere bliver tykke og får sværere ved at tabe fedt når vi rammer overgangsalderen.

Der ER sværere at holde vægten og en slank figur, det ER sværere at tabe sig.

Der er ikke noget at sige til at man fristes til bare at opgive, slippe tøjlerne og overgive sig til naturkræfterne.

Og hvis man gør det, så går det for alvor stærkt, ad den helt forkerte vej.

Heldigvis findes der alternativer.

Faktisk har vi i denne alder virkelig mulighed for, måske for første gang i vores liv, at indlede et smukt samarbejde med vore egen krop.

For vi har ofte mere tid og overskud på andre måder, til os selv.

Til selvomsorg, til at nære og ære vores krop på fineste vis. Tage os kærligt af den og takke den, for at have båret os hele vejen hertil. 

Desværre er der ALT for mange af os, der simpelthen ikke aner hvad vi skal stille op. Og vi føler os alene om projektet.

Jeg kæmper for, at vi som kvinder skal gå den sidste tredjedel af vores liv i møde med glæde og forventning.

Aldersforandringer er helt naturlige processer i kroppen og selvom vi ikke kan blive yngre med årene kan vi komme til at føle os både yngre og stærkere.

Og vi kan undgå mange af de gener aldring ellers kan medføre.

Første skridt er at samarbejde med vores helt fantastiske biologi.