Overgangsalder og aldersforandringer

Kan du mærke det?

Man bliver jo helt tør i halsen alene af de ord. Det er ikke de mest farvestrålende og lækre overskrifter. Og du har sikkert ikke interesseret dig for det, før du selv begyndte at mærke forandring. Samfundet og vores kultur har en del af ansvaret for det.

Vi mangler viden, seje rollemodeller og fokus på alder, som andet og mere end kedelige grå pensionsinformationer. For hvis vi er heldige at leve længe nok, og det er de fleste af os heldigvis, så skal vi allesammen igennem overgangsalderen. Herefter har vi stadig ca. en tredjedel af livet foran os.

Er det ikke mærkelig at der er SÅ lidt fokus på så mange år af vores liv? Det er år der kan være fyldt med ressourcer, mere tid og overskud, større selvbevidsthed og styrke, mere af alt det gode, til os selv.

 

Lidt om selve overgangsalderen

Rent hormonelt starter overgangsalderen når vi er mellem 45 og 55 år. Men allerede i årene inden sker der dog ændringer som kan være så små man ikke bemærker noget særligt. Det der blandt andet sker er, at østrogen og progesteron-niveauet falder med årene og på grund af æggestokkenes aldring.

Det er en virkelig god investering at sætte ind med nye gode vaner allerede her.

I overgangsalderen bliver kroppen udsat for stærke kræfter og så fornemmer fleste af os både de hormonelle og fysiske ændringer. Kan man så ikke bare gå i gang med traditionel behandling i form af hormontilskud?

Jo og nej... For en del af os er hormonbehandling faktisk rigtig godt i disse år, men det bør efter min mening altid foregå i samarbejde med en dygtig læge eller gynækolog. Og det bør ikke stå alene. Østrogen og progesteronfald er nemlig ikke de eneste hormoner der er påvirket, de udgør bare en lillebitte brik i det store puslespil.

Hormoner er kroppens budbringere, de styrer talrige processer ved at sende signaler rundt mellem kroppens organer. Hormonerne danner tilsammen et helt symfoniorkester, hvor alle instrumenter er nøje afstemt efter hinanden. Alt dette styres af en dygtig dirigent, et center i hjernen der hedder Hypothalamus. Når alt er i balance oplever vi harmoni.

Men ubalancer, som i overgangsalderen, påvirker mange hormoner. Det kan vise sig på forskellige måder: Vores hud bliver mere tør, rynket og tyndere. Vores bindevæv mister sin styrke og elasticitet.

Vi kan opleve humørsvingninger der er forbundet med stress og angst, mærke faldende sexlyst og opleve tørhed i slimhinder, hvilket gør os mere modtagelige overfor infektioner.

Vi kan have hede og /eller svedeture, en pludselig voldsom varmefølelse især i overkroppen. Sådan en “hedebølge” kan vare alt mellem 30 sekunder og fem minutter.

Vi kan have risiko for knogleskørhed, fordi knogletætheden mindskes.

Vores krops”komposition” ændres. Østrogener har ansvar for at styre lagring og fordeling af fedt i underhuden, over hele kroppen. Men når østrogenniveauet falder, lagres fedtet omkring maven i stedet for. Evnen til at forbruge fedt til energi nedsættes. Det betyder, at fedt nemmere samler sig i blodet, lagres fedtvæv og det perifere væv. Et fedtlager omkring maven medfører, udover at taljen forsvinder, en ændring i fedtstofmængden i blodet. Der vil komme en stigning i det ”dårlige” kolesterol, som øger risiko for hjerte-karsygdomme.

Altsammen udelukkende af hormonelle årsager, helt uden vi har ændret madvaner.

Men ikke nok med det.

Der sker også ændringer i vores kulhydratstofskifte, det bliver simpelthen sværere at udnytte kulhydraterne i vores mad, især de stivelsesrige. Man mener at det skyldes "modstand" mod optagelsen af glukose, fra forskellige celler og væv, et fald i vores insulinreceptorer og en mindre effektiv insulinproduktion. Man kan udvikle insulinresistens og inflammation i kroppen. Der er risiko for forskellige metaboliske sygdomme som metabolisk syndrom og type II-diabetes.

Og som om det ikke var nok... Væksthormon-niveauet falder, det betyder svind af muskelmasse og knoglemasse især hvis man samtidig er fysisk inaktivitet, eller aktiv på en ikke særlig hensigtsmæssig måde.

Vores muskelmasse er vores største og mest metabolisk aktive væv. Det er altså her vi forbrænder meget af energien i vores vores mad. Når muskelmassen falder, falder vores stofskifte, hvilket betyder at energibehovet falder. Nogle forskere mener der sker en reduktion på fem procent pr. årti.

Der er altså helt naturlige biologiske og fysiologiske årsager til at vi lettere bliver tykke og får sværere ved at tabe fedt når vi rammer   overgangsalderen. Der ER svært ved at holde vægten og en slank figur, det føles håbløst at forsøge at tabe sig.

For alle de ovennævnte ændringer kan medføre stigning i vægten. Der er ikke noget at sige til at man fristes til bare at opgive, slippe tøjlerne og overgive sig til naturkræfterne. Og så går det stærkt, ad den forkerte vej.

Heldigvis findes der alternativer. Faktisk har vi i denne alder virkelig mulighed for, måske for første gang i vores liv, at indlede et smukt samarbejde med vore egen krop. Nære den og ære den på fineste vis. Tage os kærligt af den og takke den, for at have båret os hele vejen hertil.

Desværre er der ALT for mange af os, der ikke aner hvad vi skal stille op. Og vi føler os alene om projektet.

Jeg vil kæmpe for, at vi skal kunne gå den sidste tredjedel af vores liv i møde med glæde og forventning.

Aldersforandringer er helt naturlige processer i kroppen. Men selvom vi ikke kan blive yngre med årene kan vi komme til at føle os både yngre og stærkere, vi kan undgå mange af de gener aldring kan medføre.

Første skridt er at samarbejde med vore biologi.